Biografi og bøger om og af James Joyce

James Joyce

James Joyce blev født den 2. februar 1882 i Dublin som den næstældste af 12 børn, hvoraf de 9 overlevede fødslen. Som 6-årig blev han optaget på en jesuitisk kostskole Clongowes Wood College. Her gik han i 3 år, indtil familien ikke længere kunne betale skolepengene. I 1893 blev Joyce optaget uden vederlag på jesuitternes Belvedere College og fortsatte i 1898 på det katolske University College, hvor han tog en grad i moderne sprog.

Herefter rejste Joyce til Paris for at studere medicin, men på grund af moderens sygdom var han nødsaget til at rejse tilbage til Dublin i 1903. Moderen dør samme år. I kølvandet på disse begivenheder påbegyndte Joyce at skrive på de noveller, der senere skulle blive til Dubliners. Samtidig indledte han forarbejdet til A Portrait of the Artist as a Young  Man samt til Stephen Hero. I denne periode underviste Joyce også på en skole i Dalkey.

År 1904 er skæbneåret, hvor Joyce træffer Nora Barnacle fra Galway, som skulle blive hans livsledsagerske og store kærlighed. Sammen stak parret af fra elendigheden i Dublin og havnede i Trieste. Her fik Joyce et job som engelsklærer på Berlitz School, men de levede ikke desto mindre i stor fattigdom. Broderen Stanislaus Joyce, der havde sluttet sig til dem og også ernærede sig som engelsklærer, støttede dem dog så godt han kunne økonomisk. I Trieste færdiggjorde Joyce Dubliners og Chamber Music og påbegyndte herefter arbejdet med Ulysses.  I 1915 var familien som værende britiske statsborgere nødt til at flygte fra Trieste. De fik opholdstilladelse i Zürich, hvor de boede indtil 1920; herfra flyttede de videre til Paris. I Paris færdigskrev Joyce Ulysses og påbegyndte herefter arbejdet med Finnegans Wake, der publiceredes i 1939. I 1940 var familien endnu engang nødt til at flygte til Zürich, hvor Joyce dør i 1941 blot 58 år gammel.

Bibliografi

  • The Holy Office, Trieste, 1905
  • Chamber Music, London 1907
  • Gas From a Burner, Trieste 1912
  • Dubliners, London 1914
  • A Portrait of the Artist as a Young Man, New York 1916
  • Exiles, London 1918
  • Ulysses, Paris 1922
  • Pomes Penyeach, Paris 1927
  • Finnegans Wake, London & New York 1939
  • Stephen Hero, New York 1944
  • Epiphanies, Buffalo, New York, 1939
  • The Cat and the Devil, London 1956
  • The Letters of James Joyce, 1. bind ved Ellsworth Mason & Richard Ellmann, London & New York, 1959
  • Giacomo Joyce, London 1968

Værker, der foreligger på dansk:

  • Dublinfolk, oversat af Anne Marie Bjerg, Gyldendals Klassikere 1988
  • Portræt af Kunstneren som ung mand, oversat af Anne Marie Bjerg, Gyldendal 2009.
  • Ulysses, oversat af Karsten Sand Iversen, Rosinante 2014
  • Ulysses, oversat af Mogens Boisen, Martins Forlag 1949, 1970 – Gyldendal 1980, 1986,1990 & 2002 (Sidste udgave med ca. 300 rettelser ved Bent Wiberg.) 
  • Digte og Epifanier, oversat af Arne Herløv Petersen, Brøndum 1991
  • Katten og Djævelen, oversat af Susanne Vebel, Agertoft 1990
  • Giacomo Joyce, oversat af Jorgen Sonne, Joyceselskabet jubilæumsskrift 1987
  • Københavner katte, oversat af Susanne Brøgger Gyldendal 2012

    Sekundær litteratur

    • Bangsgaard, Poul Holm: Macintosh og Molly, James Joyce Society of Copenhagen 1977
    • Burgess, Anthony: A Shorter Finnegans Wake, London 1966
    • Campbell, Joseph & Robinson, Henry Morton: A Skeleton Key to Finnegans Wake, New World Library, 2005.
    • Den foreløbige James Joyce Encyklopædi, Roskilde Bogcafé 1998
    • Ellmann, Richard: James Joyce, Oxford University Press, New York 1959, 1982
    • Gifford, Don: Joyce Annotated. Notes for Dubliners and A Portrait of the Artist as a Young Man. 2. ed. Berkeley, Los Angeles 1982
    • Gifford, Don & Robert J. Seidman: Ulysses Annotated. Notes for James Joyce’s Ulysses. Berkeley, Los Angeles 1988
    • Gunn, Ian & Clive Hart: James Joyce’s Dublin. A Topographical guide to the dublin of Ulysses. London 2004
    • Klitgaard, Ida & Steen Klitgaard Povlsen (udg.): Joyce og Danmark, Aarhus Universitets Forlag 2006
    • Lagercrantz, Olof: At være til. En studie i James Joyces roman Ulysses. 2. udg.   København 1993
    • Maddox, Brenda: Nora, en bog om Nora og James Joyce, Gyldendal 1991
    • McHugh, Roland: Annotations to Finnegans Wake, The Johns Hopkins University Press, Baltimore 1991
    • Tysdahl, Bjørn: James Joyce. Liv og diktning. Oslo 2003
    • Vinding, Ole: James Joyce i København. (I: Vejen til den halve verden, side 198-209) København 1963
    • Wiberg, Bent, Jørgen Wilian Ulrich & Jørgen Chr. Hansen (red.): James Joyce.1882-1982. Essays. København 1982 (Heri bl.a. Tom Kristensens to berømte kronikker om Ulysses 15.-16. okt. 1931.)
    • Wiberg, Bent: Ulysses Kommenteret. Nøgle til James Joyces hovedværk. Idons Forlag, Holte 2004
    • Klitgård Ida: disputats, Fictions of Hybridity: Translating Style in James Joyce’s Ulysses. University Press of Southern Denmark 2007.
    • Benjamin Boysen, Kærlighed i Ulysses, doktorafhandling, SDU 2012
    • på engelsk: The Ethics of Love, www.universitypress.dk   
    • Steen Klitgård Povlsen, En Dag i Juni, book on demand 2012 

    Listen viser blot nogle af de mange gode og spændende sekundære værker om James Joyce og hans forfatterskab. Men de ovennævnte værker er et godt udgangspunkt for at begive sig ind i Joyces verden.